Mit liv som alvidende gud er forbi

Tags

En låner kommer hen: Jeg skulle hente en lydbog, som jeg har bestilt

Mig: Nu skal jeg vise dig hvor de reserverede materialer står. Hvad nummer har den?

Låneren: Det ved jeg ikke. Jeg skulle have hentet den i juli (det er nu august)

Mig: Så står den der nok ikke længere. Man har 10 dage til at hente det man har reserveret. Lad mig lige slå op.

Jeg slår op på låneren, og der står ganske rigtigt ikke længere noget til afhentning.

Mig: Nej, der står ikke længere noget. Skal jeg reservere den til dig igen?

Låneren: Ja tak

Mig (afventende): Jeg skal lige vide hvad det er for en lydbog

Låneren: Det ved jeg ikke. Står det ikke på skærmen?

Mig: Nej, ikke hvis du ikke har lånt den, og den ikke står som reserveret til dig længere

Låneren: Jamen, jeg ved ikke hvad det var for en. Ved du det ikke?

Mig: Nej, desværre ikke. Jeg kan ikke se nogen steder, hvad det kan være for en

Låneren: Hvad er du så godt for?

Han går, og jeg står målløs tilbage et øjeblik…

Grænser

En låner kommer helt tæt hen til mig.

Låner: Har I den bog, der hedder ‘Sæt grænser og udvid din komfortzone?’

Mig: Lad mig lige slå den op

Låneren stiller sig lige bag ved mig, mens jeg taster. Jeg kan mærke hendes åndedræt i nakken…

Mig: Ja, den har vi. Lad mig lige hente den til dig.

Låner: Jeg sætter mig her imens. (Hun sætter sig på min stol bag computeren)

Hun får bogen, og jeg tænker, at jeg nok hellere må skrive mig op til bogen efter hende…

La da da di da

Tags

En låner ringer op og spørger efter Danmarks Adelsårbog. Vi småsludrer lidt, mens jeg bestiller den årgang til ham, som han ønsker.

Låner: Du hedder Louise, sagde du… Det er jo et rigtigt dronningenavn!

Mig: Ja, det er det. Der er vist en hel håndfuld dronninger, der hed det.

Låner: Ja, og HC Lumbye skrev en vals til en dronning Louise. Kender du den?

Mig: Nej, det gør jeg vist ikke

Låner: Jamen, så skal du lige høre den

Han begynder at nynne en vals for mig i telefonen. Han nynner længe

Låner: Ja, jeg kan ikke den hele, men du kan sikkert finde den i jeres musiksamling

Mig (prøver ikke at grine alt for meget): Det kan jeg nok

Lånen: Så ønsker jeg dig god Grundlovsdag, dronning Louise!

Mig: Vi takker. Og i lige måde

Prinsesser styrer

En lille gruppe af store børnehavebørn er på besøg, heriblandt to piger, som er meget optagede af prinsesser. Jeg finder et par billedbøger til dem, som de sætter sig ned og læser med deres pædagog.

Senere ser jeg dem i gang med at indsamle bøger med lyserøde forsider fra hele børneafdelingen. En ordentlig stabel, og jeg bliver lidt træt…

Men nu overvejer jeg, om jeg ikke bare skal lave en udstilling med overskriften ‘lyserøde bøger’ – det er næsten nemmere.

En møtrik løs

Denne historie oplevede min kollega i skranken.

Ca 16 årig dreng: Undskyld, må jeg spørge om noget?

Kollega: Ja, selvfølgelig. Hvad kan jeg hjælpe med?

Dreng: Hvordan får man en møtrik af fingeren?

Kollega: Undskyld, hvad?

Drengen holder en finger op, som er ved at blive blå. Han har en møtrik om fingeren, og nu kan han ikke få den af. Min kollega henter den gode sæbe, og den unge mands finger bliver møtrikløs.

Det er et alsidigt job at arbejde på et bibliotek!

Coronix

Det er Corona-tider, og biblioteket er åbnet op igen. Der er sat skærme op foran de ansatte. 95% af alle lånere stiller sig imidlertid ved siden af skærmen, som ellers er helt gennemsigtig. Jeg har sågar familier, som fordeler sig på begge sider af skærmen, men ikke bag skærmen… Adskillige lånere kommenterer ovenikøbet på, at ingen står bag skærmen – inklusiv dem selv. Jeg tror helt ærligt, at jeg ville være mere sikker, hvis skærmen ikke var der.

Som skrevet står

Vores computere lukker ned automatisk, når vi lukker. 5 minutter før kommer der en advarsel om, at man skal gemme sine dokumenter eksternt, fordi computeren åbner op igen renset for oplysninger, så nye brugere at computeren ikke kan tilgå andres dokumenter mm. Dette sker lige efter lukketid:

Mand: Undskyld, men computeren lukkede pludselig

Mig: Ja, det gør den ved lukketid, og vi lukker nu

Mand: Men hvad med det jeg sad og skrev på?

Mig: Gemte du det?

Mand: Ja, på skrivebordet

Mig (som godt kan se, hvor det bærer hen…): Jeg er ked af det, men så er det nok gået tabt. Fik du ikke en besked om at computeren lukkede, og at du skulle gemme dit dokument eksternt, fordi computeren sletter alt, når den lukker ned?

Mand: Jo, men jeg troede, at det var nok at gemme det på skrivebordet.

Mig: Jeg er virkelig ked af det, men computeren sletter virkelig alt, når den lukker ned, så andre der skal bruge computeren ikke kan åbne andre menneskers dokumenter.

Mand (nedtrykt): Det giver god mening. Så min dokument er væk nu?

Mig: Ja, desværre

Mand (sukker): Okay… Jeg kommer igen i morgen og starter forfra.

Jeg må sige, at han tog det pænt. Det er ikke alle, som godt selv kan se, at de har dummet sig.

Man må starte et sted

Tags

solbærVoksen mand: Hej, har I bøger om bær og hække?

Mig: Nogle specifikke bær og hække?

Voksen mand: Det ved jeg ikke endnu, det er derfor jeg spørger.

Det viser sig, at han og familien lige er flyttet i hus, og det med at have en have er noget helt nyt for dem. Så nu prøver de at finde ud af, hvad der egentlig er i den have. Jeg finder en passende bog til ham 🙂

Nogen kan man ikke nå

Der sidder to drenge på 11-12 år ved computerne i den anden ende af børnebiblioteket.

Drenge: Hallo! Hallo! Hallo, dame! Hallo!

De bliver ved et stykke tid, og jeg er på nippet til at gå ned og bede dem om at dæmpe sig, da en af dem kommer op til mig.

Dreng: Hørte du ikke, at vi kaldte?

Mig: Nå, var det mig, I råbte efter? Det virker altså bedre, når I kommer hen til mig og taler. Der er ikke nogen, der bryder sig om at blive råbt efter.

Dreng (med rynkede bryn): Det vidste jeg ikke. Vil du hjælpe os med computeren?

Mig: Det kan du tro.

Jeg hjælper dem med et ret banalt problem, og vi har en lille opbyggelig snak om, hvordan man opfører sig i det offentlige rum (med blandt andet ikke at råbe efter folk – heller ikke dem, der er i servicebranchen). Den ene dreng fanger pointen, og siger endda undskyld og tak for hjælpen. Den anden himler med øjnene. Men jeg er halvt i mål, så det er ok 🙂