Jeg tror, han har det hjemmefra

En mor kommer hen til mig med sin ca 5-årige søn: Hej. Min sthønsth tzalepædagog anbefalede mig at tzage på bibliotzeket, fordi I måsthke havde nogle bøger, sthå man kunne øve udtzale? Min sthøn kan sthimpelthen ikke udtzale sth og tz.

Mig: Vi har helt sikkert nogle bøger, hvor man øver mundmotorik, så man kan få udtalen på plads.

Jeg finder et par bøger, der passer til behovet. Jeg finder også et spil, hvor barn og forældre på en sjov måde sammen kan øve mundmotorik. Jeg tænker, at både mor og barn i dette tilfælde ville have glæde af det.

Stadig ikke en tankelæser…

Dette her sker bare lidt for tit:

Telefonen ringer, og jeg svarer.

Låneren præsenterer sig og giver mig et cprnummer.

Mig: Jeg skal lige vide, hvad du vil have mig til.

Låner: Hvad? Du har fået mit cprnummer.

Mig: Ja, men jeg skal lige vide, hvad jeg skal bruge det til.

Låner: Nå ja, jeg skal forny mine bøger/jeg vil gerne skrives op til en bog/jeg skal lige høre, hvornår min bøger skal afleveres.

Vink med vognstang virker ikke…

Tags

Det er ved at være lukketid, og jeg går rundt og siger det til de familier, der stadig er i børnebiblioteket. Jeg rydder op her og der imens.

Ca 5 årig pige: Skal du så rydde alt det her op?!

Mig: Ja, hvis der ikke er nogen, der vil hjælpe mig…

Pigens ca 3-årige lillesøster går straks i gang med at hjælpe mig. Der er meget at rydde op, for en del af familierne stak af, så snart jeg sagde, at vi snart lukkede, og at de skulle rydde op nu.

5-årig pige: Det er da tarveligt. At du skal rydde alt det op!

Hun står forarget med hænderne i siden og ser på alt rodet (uden i øvrigt at røre en finger). Moren kommer hen.

Mor: Kom så, piger. Vi skal hjemad. De lukker nu.

5-årig pige: Mor, damen skal rydde alt det her op!

Mor (med synlig dårlig samvittighed): Det er fordi de lukker nu. Vi skal gå.

Lillesøsteren vil ikke med, for hun hjælper mig jo. Men moren insisterer og trækker afsted med hende. Storesøster ryster opgivende på hovedet, smiler til mig og går.

Ofte er familierne gode til at rydde op efter sig. Men ikke i dag…

E, f, g-mail

Historien kommer fra en kollega.

Ældre dame: Jeg vil gerne købe billet til ét af jeres arrangementer. Men der står, at I skal bruge en e-mail adresse.

Kollega: Ja, det skal vi. Så sender vi billetten til din e-mail, og hvis det bliver aflyst fx, så får du også besked dén vej.

Ældre dame: Jeg har ikke nogen e-mail. Kan I ikke sende den til min gmail adresse?

Kollega (som professionelt holder masken): Jo. Jo, det kan vi godt.

Tidens gang

En mor kommer hen til mig med en ca 5 årig dreng: Jeg skal have nogle bøger til min store dreng. Han er 9 år og går i 3. klasse.

Lille dreng: Det er min storebror!

Moren: Ja, det er det. Han kan godt læse, men de skal ikke være alt for tykke…

Lille dreng: Min storebror er 9 år! Men jeg var lille var han kun 4 år! Og så blev han 5 år! Og så blev han 6 år! Og så blev han 7 år! Og så blev han 8 år! Og SÅ! Så blev han 9 år!

Mig: Ja, sådan går det jo som regel…

Lille dreng: Ja! Og næste år bliver han 10 år! Og så bliver han 11 år! Og så bliver han 12 år! …

Moren og jeg kigger på i hinanden, og vi går i gang med at finde bøger til den store dreng. Da vi er færdige, er storebror blevet 35 år.

Slang

En ældre dame, som hjælper en yngre men voksen mand med at lære dansk, kommer hen til mig.

Dame: Kan du hjælpe mig med at finde nogle bøger, som også er indtalt, så den unge mand her kan høre og læse samtidig?

Mig: Ja, det kan du tro. Vi har letlæsningsbøger til voksne lige her. Nogle af dem er indtalt på cd, som er vedlagt.

Dame: Nej, vi skal ikke have voksenbøger. Det er bedre med børnebøger. De er meget lettere.

Mig: Okeey, dem har vi her.

Jeg viser hende vores lille samling af bog+cd er, som består af begynder- og letlæsningsbøger for børn indtalt på cd. Jeg finder en meget let én til hende.

Mig: Måske er denne her lidt for let?

Dame: Nej, den er meget svær. Se her, alle de svære ord: ‘spæne’, ‘futte’, ‘bister’. Det er jo sådan nogle ord børn bruger.

Mig (tænker ‘det er jo også en børnebog, som du bad om’ og ‘whaaaat?!’): Vi kan jo lige kaste et blik på de lette voksenbøger, og se om det ikke er bedre?

Jeg finder forskellige lette voksenbøger med cd til dem.

Dame: Ja, det her er meget bedre. Ikke alt det slang og bandeord og sådan, som børn bruger.

Mig: …

 

Glemmer du, så husker jeg…

Tags

En låner ringer: Jeg har lånt to ting, som vist skal afleveres snart, men jeg kan ikke huske hvad det er for nogen. Kan du slå det op?

Min kollega: Du kan selv slå det op en anden gang på vores hjemmeside, men lad mig lige tjekke det for dig.

Min kollega slår låneren op. De to materialer hun ikke kunne huske? Jonathan Hancocks ‘Træn din hukommelse’ og et Memory-spil…

Erotiske fortællinger (forbudt for børn)

Midaldrende kvinde med børn: Har I bind 2 af Fifty shades?

Mig: Ja, det har vi lige herovre.

Vi går hen til hylden, hvor den står – hun har sin ca 10 årige dreng med. Hun bladrer i bogen, og viser ham den.

Mor: Se bare hvor tyk den er! Og så brokker du dig over dem du får med hjem fra skolen.

Dreng: Jeg kan da læse den der.

Han snupper bogen ud af hænderne på hende, og begynder at læse højt. Mor griber den lynhurtigt ud af hans hænder.

Dreng: Hey! Jeg kan godt læse den!

Mor: Jamen, det skal du så ikke. Den er ikke for børn.

Dreng: Jamen, jeg kan altså godt læse tykke bøger!

Mig: Men du skal nok alligevel vente lidt med denne her

Mor: Ja! (mumler: for evigt!)

Vi vender tilbage til bibliotekarbordet. Mor står og bladrer lidt i bogen, og ser småskeptisk ud.

Mor: Den ER godt nok tyk… Har du andre (hvisker) erotiske bøger?

Mig: Det har vi. Skal jeg ikke lige – sådan helt diskret – hente et par stykker til dig?

Mor (smiler lettet): Jo tak!