Kontekst

Tags

Et ca. 7 årige barns skrig bryder den relative stilhed på biblioteket: NEJ NEJ, FAR! JEG VIL IKKE DØØØØ!

Barnet sidder med sin far i lænestolen og læser ‘Du er helten’-historier, og han er ikke god til at vælge de løsninger, hvor man overlever. Samme bog har nu slået ham ihjel 4 gange, og far og søn hygger sig rigtig godt.

OCD FTW

Tags

Låner: Jeg leder efter en bog om OCD

Mig (slår emnet op på computeren): Der skulle være en hjemme under 61.644. Lad os gå hen og se.

Vi går hen til hylden, men den bog vi leder efter (og som skulle være på hylden), er der ikke.

Mig: Hmm, det var mærkeligt. Den skulle være hjemme… Vent! Her er den. Den stod forkert.

Låneren og jeg kigger på hinanden, og gyser begge to.

Éngangslån

Tags

Ca 12-årige pige: Har I malerbøger?

Mig: Altså, sådan nogle bøger, som man maler i? Nej, det har vi ikke.

Pige: Hvorfor ikke?

Mig: … Fordi så er der jo malet i dem, når den næste skal låne dem?

Pigen ser helt blank ud.

Mig: Det er nok bedst at købe malerbøger. De dur ikke rigtig til biblioteket. Man vil jo helst have en malerbog, som andre ikke allerede har farvelagt.

Pige: Nå nej.

Pigen kommer hen lidt senere: Sælger I malerbøger?

Dreams come true <3

En mor og hendes ca 5 årige barn går rundt og finder bøger om forskellige emner.

Barnet: Arj, Mor, tænkt hvis biblioteket var sådan et sted som havde bøger om ALTING!

Mor: Jamen, det er det også.

Barnet: Er det? Tænk hvis der så var en man kunne spørge, der vidste hvor alting VAR!

Mor: Det er der også. Hun er lige her (hun peger på mig, og de kommer hen til mig)

Barnet: Har I så fex noget om BLÆKSPRUTTER?

Mig: Ja, det har vi. Kom og kig.

Vi finder blækspruttebøgerne, og han finder et par stykker, som han gerne vil have med.

Barnet: Mor, du havde ret! Hun vidste ALT!

Det gør jeg nemlig 🙂

Jeg tror, han har det hjemmefra

En mor kommer hen til mig med sin ca 5-årige søn: Hej. Min sthønsth tzalepædagog anbefalede mig at tzage på bibliotzeket, fordi I måsthke havde nogle bøger, sthå man kunne øve udtzale? Min sthøn kan sthimpelthen ikke udtzale sth og tz.

Mig: Vi har helt sikkert nogle bøger, hvor man øver mundmotorik, så man kan få udtalen på plads.

Jeg finder et par bøger, der passer til behovet. Jeg finder også et spil, hvor barn og forældre på en sjov måde sammen kan øve mundmotorik. Jeg tænker, at både mor og barn i dette tilfælde ville have glæde af det.

Stadig ikke en tankelæser…

Dette her sker bare lidt for tit:

Telefonen ringer, og jeg svarer.

Låneren præsenterer sig og giver mig et cprnummer.

Mig: Jeg skal lige vide, hvad du vil have mig til.

Låner: Hvad? Du har fået mit cprnummer.

Mig: Ja, men jeg skal lige vide, hvad jeg skal bruge det til.

Låner: Nå ja, jeg skal forny mine bøger/jeg vil gerne skrives op til en bog/jeg skal lige høre, hvornår min bøger skal afleveres.

Vink med vognstang virker ikke…

Tags

Det er ved at være lukketid, og jeg går rundt og siger det til de familier, der stadig er i børnebiblioteket. Jeg rydder op her og der imens.

Ca 5 årig pige: Skal du så rydde alt det her op?!

Mig: Ja, hvis der ikke er nogen, der vil hjælpe mig…

Pigens ca 3-årige lillesøster går straks i gang med at hjælpe mig. Der er meget at rydde op, for en del af familierne stak af, så snart jeg sagde, at vi snart lukkede, og at de skulle rydde op nu.

5-årig pige: Det er da tarveligt. At du skal rydde alt det op!

Hun står forarget med hænderne i siden og ser på alt rodet (uden i øvrigt at røre en finger). Moren kommer hen.

Mor: Kom så, piger. Vi skal hjemad. De lukker nu.

5-årig pige: Mor, damen skal rydde alt det her op!

Mor (med synlig dårlig samvittighed): Det er fordi de lukker nu. Vi skal gå.

Lillesøsteren vil ikke med, for hun hjælper mig jo. Men moren insisterer og trækker afsted med hende. Storesøster ryster opgivende på hovedet, smiler til mig og går.

Ofte er familierne gode til at rydde op efter sig. Men ikke i dag…

E, f, g-mail

Historien kommer fra en kollega.

Ældre dame: Jeg vil gerne købe billet til ét af jeres arrangementer. Men der står, at I skal bruge en e-mail adresse.

Kollega: Ja, det skal vi. Så sender vi billetten til din e-mail, og hvis det bliver aflyst fx, så får du også besked dén vej.

Ældre dame: Jeg har ikke nogen e-mail. Kan I ikke sende den til min gmail adresse?

Kollega (som professionelt holder masken): Jo. Jo, det kan vi godt.

Tidens gang

En mor kommer hen til mig med en ca 5 årig dreng: Jeg skal have nogle bøger til min store dreng. Han er 9 år og går i 3. klasse.

Lille dreng: Det er min storebror!

Moren: Ja, det er det. Han kan godt læse, men de skal ikke være alt for tykke…

Lille dreng: Min storebror er 9 år! Men jeg var lille var han kun 4 år! Og så blev han 5 år! Og så blev han 6 år! Og så blev han 7 år! Og så blev han 8 år! Og SÅ! Så blev han 9 år!

Mig: Ja, sådan går det jo som regel…

Lille dreng: Ja! Og næste år bliver han 10 år! Og så bliver han 11 år! Og så bliver han 12 år! …

Moren og jeg kigger på i hinanden, og vi går i gang med at finde bøger til den store dreng. Da vi er færdige, er storebror blevet 35 år.