Vink med vognstang virker ikke…

Tags

Det er ved at være lukketid, og jeg går rundt og siger det til de familier, der stadig er i børnebiblioteket. Jeg rydder op her og der imens.

Ca 5 årig pige: Skal du så rydde alt det her op?!

Mig: Ja, hvis der ikke er nogen, der vil hjælpe mig…

Pigens ca 3-årige lillesøster går straks i gang med at hjælpe mig. Der er meget at rydde op, for en del af familierne stak af, så snart jeg sagde, at vi snart lukkede, og at de skulle rydde op nu.

5-årig pige: Det er da tarveligt. At du skal rydde alt det op!

Hun står forarget med hænderne i siden og ser på alt rodet (uden i øvrigt at røre en finger). Moren kommer hen.

Mor: Kom så, piger. Vi skal hjemad. De lukker nu.

5-årig pige: Mor, damen skal rydde alt det her op!

Mor (med synlig dårlig samvittighed): Det er fordi de lukker nu. Vi skal gå.

Lillesøsteren vil ikke med, for hun hjælper mig jo. Men moren insisterer og trækker afsted med hende. Storesøster ryster opgivende på hovedet, smiler til mig og går.

Ofte er familierne gode til at rydde op efter sig. Men ikke i dag…

E, f, g-mail

Historien kommer fra en kollega.

Ældre dame: Jeg vil gerne købe billet til ét af jeres arrangementer. Men der står, at I skal bruge en e-mail adresse.

Kollega: Ja, det skal vi. Så sender vi billetten til din e-mail, og hvis det bliver aflyst fx, så får du også besked dén vej.

Ældre dame: Jeg har ikke nogen e-mail. Kan I ikke sende den til min gmail adresse?

Kollega (som professionelt holder masken): Jo. Jo, det kan vi godt.

Tidens gang

En mor kommer hen til mig med en ca 5 årig dreng: Jeg skal have nogle bøger til min store dreng. Han er 9 år og går i 3. klasse.

Lille dreng: Det er min storebror!

Moren: Ja, det er det. Han kan godt læse, men de skal ikke være alt for tykke…

Lille dreng: Min storebror er 9 år! Men jeg var lille var han kun 4 år! Og så blev han 5 år! Og så blev han 6 år! Og så blev han 7 år! Og så blev han 8 år! Og SÅ! Så blev han 9 år!

Mig: Ja, sådan går det jo som regel…

Lille dreng: Ja! Og næste år bliver han 10 år! Og så bliver han 11 år! Og så bliver han 12 år! …

Moren og jeg kigger på i hinanden, og vi går i gang med at finde bøger til den store dreng. Da vi er færdige, er storebror blevet 35 år.

Slang

En ældre dame, som hjælper en yngre men voksen mand med at lære dansk, kommer hen til mig.

Dame: Kan du hjælpe mig med at finde nogle bøger, som også er indtalt, så den unge mand her kan høre og læse samtidig?

Mig: Ja, det kan du tro. Vi har letlæsningsbøger til voksne lige her. Nogle af dem er indtalt på cd, som er vedlagt.

Dame: Nej, vi skal ikke have voksenbøger. Det er bedre med børnebøger. De er meget lettere.

Mig: Okeey, dem har vi her.

Jeg viser hende vores lille samling af bog+cd er, som består af begynder- og letlæsningsbøger for børn indtalt på cd. Jeg finder en meget let én til hende.

Mig: Måske er denne her lidt for let?

Dame: Nej, den er meget svær. Se her, alle de svære ord: ‘spæne’, ‘futte’, ‘bister’. Det er jo sådan nogle ord børn bruger.

Mig (tænker ‘det er jo også en børnebog, som du bad om’ og ‘whaaaat?!’): Vi kan jo lige kaste et blik på de lette voksenbøger, og se om det ikke er bedre?

Jeg finder forskellige lette voksenbøger med cd til dem.

Dame: Ja, det her er meget bedre. Ikke alt det slang og bandeord og sådan, som børn bruger.

Mig: …

 

Glemmer du, så husker jeg…

Tags

En låner ringer: Jeg har lånt to ting, som vist skal afleveres snart, men jeg kan ikke huske hvad det er for nogen. Kan du slå det op?

Min kollega: Du kan selv slå det op en anden gang på vores hjemmeside, men lad mig lige tjekke det for dig.

Min kollega slår låneren op. De to materialer hun ikke kunne huske? Jonathan Hancocks ‘Træn din hukommelse’ og et Memory-spil…

Erotiske fortællinger (forbudt for børn)

Midaldrende kvinde med børn: Har I bind 2 af Fifty shades?

Mig: Ja, det har vi lige herovre.

Vi går hen til hylden, hvor den står – hun har sin ca 10 årige dreng med. Hun bladrer i bogen, og viser ham den.

Mor: Se bare hvor tyk den er! Og så brokker du dig over dem du får med hjem fra skolen.

Dreng: Jeg kan da læse den der.

Han snupper bogen ud af hænderne på hende, og begynder at læse højt. Mor griber den lynhurtigt ud af hans hænder.

Dreng: Hey! Jeg kan godt læse den!

Mor: Jamen, det skal du så ikke. Den er ikke for børn.

Dreng: Jamen, jeg kan altså godt læse tykke bøger!

Mig: Men du skal nok alligevel vente lidt med denne her

Mor: Ja! (mumler: for evigt!)

Vi vender tilbage til bibliotekarbordet. Mor står og bladrer lidt i bogen, og ser småskeptisk ud.

Mor: Den ER godt nok tyk… Har du andre (hvisker) erotiske bøger?

Mig: Det har vi. Skal jeg ikke lige – sådan helt diskret – hente et par stykker til dig?

Mor (smiler lettet): Jo tak!

Den analoge e-reol

Ældre låner: Jeg vil gerne bede om en kode til Ereolen.

Mig: Du skal bare bruge dit cpr-nummer og den pinkode, som du bruger hos os.

Ældre låner: Og hvad gør jeg så?

Mig: Det er såmænd bare det. Du åbner hjemmesiden, logger ind, finder det du gerne vil låne, og downloader det.

Ældre låner: Downloader. Det er sådan noget med internettet, ikke? Det bruger jeg altså ikke.

Mig: …Æhm, det bliver du nok nødt til lige i dette tilfælde… Ereolen ligger jo på nettet.

Ældre låner: Det er ikke retfærdigt for alle os ældre. Når vi nu bare gerne vil låne bøger fra ereolen, men ikke vil bruge internettet.

Mig: Må jeg lige spørge: hvordan havde du tænkt dig at læse en bog fra ereolen?

Ældre låner: Fra min tablet. Men der har jeg slået internettet fra. Jeg vil ikke have det.

Mig: Ok, men bøgerne kan ikke komme ned på din tablet, hvis den ikke har adgang til internettet. Der er ikke rigtig andre måder.

Ældre låner: Mine børn har sagt, at de ville hjælpe mig med det.

Mig: Så vil jeg foreslå, at du beder dine børn om at downloade ereolen’s app og lægge den på din tablet. Så skal du bare gå ind derfra.

Ældre låner: Så hvis de henter app’en til mig, så kan jeg læse ereolens bøger?

Mig: Just præcis

Ældre låner: Og så behøver jeg ikke at bøvle med internettet?

Mig: Niks. Det overlader vi til dine børn.

Ældre låner: Mange tak skal du have. Jeg kan ikke finde ud af internettet, så det er godt jeg slipper!

VICTORY!

Vi har en kommende børnehaveklasse på besøg. En af drengene synes, at her er vildt kedeligt. Han går flere gange frem og tilbage foran mig, mens han siger højt:

Dreng: Nøj, hvor er her kedelig! Bøger er kedelige! Jeg hader bøger!

Mig: Jeg elsker bøger, så lige der bliver vi nok ikke enige.

Dreng: Nej, aldrig! Bøger er SÅ kedelige!

Han går hen og leger med en kammerat, mens jeg finder en bog frem om edderkopper.

Mig: Hvad med edderkopper? Er de også kedelige?

Jeg viser ham et par billeder af nogle imponerende edderkopper med store, sorte øjne og lange behårede ben.

Dreng: Giv mig den!

Han sætter sig hen og sidder længe helt stille og kigger i bogen. Så kommer han tilbage med den.

Dreng: Nu har jeg læst den.

Mig: Så var der måske alligevel en bog, der ikke var helt åndssvag?

Dreng (smiler): Måske

Kald barnet ved rette navn

Vi har besøg af en kommende børnehaveklasse. De fleste børn leger efter omstændighederne stille og rolig – de leger i køkkenet, ved dukkehuset og med i-pad’en. En enkelt dreng kan simpelthen ikke sidde stille. Han løber fra sted til sted, og sætter til sidst i spurt ned langs reolerne.

Børnehaveklasselærer: STORM! Kan du så holde op med at løbe! Kom her hen!

Storm kommer løbende. Han KAN bare ikke gå. Hvordan skulle man også kunne det med det navn?