Tags

En låner ringer mig op i voksenudlånet: Jeg HAR afleveret den!

Mig: Undskyld, hviket?

Låner: I 2012 lånte jeg (kunstners) cd (titel) og nu får jeg rykkere hele tiden, men jeg HAR afleveret den!

Mig (slår den op): Jeg kan se, at den har fået status som ‘menes afleveret’. Det betyder at vi leder efter den, og hvis vi finder den, så afleverer vi den selvfølgelig og sletter regningen.

Låner: Det kan jeg jo ikke bruge til noget som helst! Hør nu her! Jeg HAR afleveret den! Det er ********** jeres skyld, hvis I ikke kan finde den!

Mig: CD’en er desværre dit eget ansvar, indtil den er afleveret. Jeg ved godt, at vores maskiner ikke altid får registreret det ordentligt, men så er det dit eget ansvar at tjekke på skærmen eller afleveringskvitteringen, at alle materialerne er afleveret.

Låner: Hvordan kan det være MIT ansvar?! Hvorfor ******* skal jeg selv tjekke det?

Mig: Fordi det er dit eget ansvar? Hvis man tjekker opdager man hurtigt de ting, som er smuttet for maskinen, og så kan man få afleveret det. Jeg beklager, at der sker fejl, men det gør der desværre.

Låner: (bander)

Mig: Hør, jeg kan gå ned og lede efter den. Måske kan jeg finde den, og så kommer den ud af verden.

Låner: Det har det bare! Ring mig op, når du har fundet den! Mit nummer er ********

Mig: Det er i orden. Jeg ringer om lidt.

Jeg leder. Grundigt. Men finder ikke omtalte cd. Jeg ringer ham op. Der er optaget. Jeg venter fem minutter og ringer igen. Optaget. Og igen. Igen optaget. Endelig kommer jeg igennem – til telefonsvareren… Jeg lægger en besked.

Det spøjse er, at det er en meditations-cd det hele handler om. Jeg tænker, at den ikke har virket.