Tags

En ca 2 årig dreng kravler rundt oppe i vores store dukkehus. Hans mor står ved siden af.

Mig: Undskyld, men man må ikke kravle rundt oppe i dukkehuset. Det kan det ikke holde til.

Moren: Der kan du bare høre, Anton. Man må ikke.

Anton: JO, JEG MÅ!

Mig: Nej, det må du ikke. Du skal ned derfra

Anton: NEJ!!

Mig: Jo! Det er mig der bestemmer, og jeg vil ikke have det.

Anton: NEJ!!

Moren (til mig): Jeg synes egentlig heller ikke at han skulle kravle rundt deroppe

Mig: Det må man heller ikke. Han skal ned derfra.

Anton: NEJ!!

Moren: Anton, damen bliver nok vred, hvis du ikke kommer ned

Anton: JEG VIL VÆRE HEROPPE!

Mig: Det kan jeg godt forstå, men jeg vil ikke have det og du skal ned nu.

Anton: NEJ!!

Moren gør endelig anstalter til rent faktisk at række ud efter Anton, som sparker og skriger. Hun får ham endelig ned. Han kaster sig på gulvet og ter sig. Så kigger han op for at se om nogen tager sig af det. Så får han øje på noget.

Anton: Se! En bil!

Øjeblikket efter leger Anton roligt med en bil.