Tags

Ca. 10 årig pige: Har I nogle bøger om enhjørninger?

Mig: Ja, det har vi! Denne vej.

Jeg viser hende hen til bøgerne om fabeldyr. Vi kigger lidt i bøgerne sammen.

Pige: Hvorfor er der fotos af næsehorn og rensdyr og hvaler?

Mig: Det er jo fordi mange troede, at de var enhjørninger. Du kan se at narhvalens tand ligner et enhjørninghorn. Når man fandt sådan et, så troede man, at det var fra en enhjørning.

Pige: Det er da tosset! Hvorfor er der ikke nogen fotos af enhjørninger? De her bøger handler jo slet ikke om enhjørninger! Jeg gider ikke at læse om næsehorn og hvaler.

Mig: Der er jo ikke taget nogen billeder af enhjørninger. Du må tænke på, at de er meget sky. Så vi må nøjes med fotos af de dyr, man har troet var dem.

Pige: Nåeh ja. Ok, så tager jeg den der.

Jeg nænnede det altså ikke… At fortælle hende, at de ikke findes. Jeg er børnebibliotekar, ikke barnedrømmeknuser!