En låner kommer hen: Hej, jeg tænkte på: har I nogen guitarskoler? Sådan nogle helt nemme nogen?

Mig: Ja, det har vi da.

Jeg rejser mig op, men hun rækker hurtigt hånden afværgende ud.

Låner: Nej, nej, du behøver ikke rejse dig. Kan du ikke bare vise mig det?

Mig: Joeh, men så skulle jeg jo gå med dig…?

Låner: Nej, det behøver du ikke, bliv bare siddende. Hvor er de?

Jeg peger: Dernede. Den første reol.

Låneren ser sig omkring: Hvor?

Jeg peger igen: Kan du se den reol derhenne? Lige på den anden side af den.

Låner: Hvad mener du? Hvilken reol?

Mig: Skal jeg ikke bare vise dig det?

Jeg rejser mig op – trods hende protester – og viser hende, hvor guitarskolerne står. Selvom vi sætter os på hug ved reolen og jeg peger guitarskolerne ud, kan hun slet ikke se dem. Jeg tager hver enkelt ud, og vi finder én hun kan bruge.

Låner: Tak, skal du have, men du havde nu ikke behøvet at rejse dig.