Vi har en kommende børnehaveklasse på besøg. En af drengene synes, at her er vildt kedeligt. Han går flere gange frem og tilbage foran mig, mens han siger højt:

Dreng: Nøj, hvor er her kedelig! Bøger er kedelige! Jeg hader bøger!

Mig: Jeg elsker bøger, så lige der bliver vi nok ikke enige.

Dreng: Nej, aldrig! Bøger er SÅ kedelige!

Han går hen og leger med en kammerat, mens jeg finder en bog frem om edderkopper.

Mig: Hvad med edderkopper? Er de også kedelige?

Jeg viser ham et par billeder af nogle imponerende edderkopper med store, sorte øjne og lange behårede ben.

Dreng: Giv mig den!

Han sætter sig hen og sidder længe helt stille og kigger i bogen. Så kommer han tilbage med den.

Dreng: Nu har jeg læst den.

Mig: Så var der måske alligevel en bog, der ikke var helt åndssvag?

Dreng (smiler): Måske