Ældre låner: Jeg vil gerne bede om en kode til Ereolen.

Mig: Du skal bare bruge dit cpr-nummer og den pinkode, som du bruger hos os.

Ældre låner: Og hvad gør jeg så?

Mig: Det er såmænd bare det. Du åbner hjemmesiden, logger ind, finder det du gerne vil låne, og downloader det.

Ældre låner: Downloader. Det er sådan noget med internettet, ikke? Det bruger jeg altså ikke.

Mig: …Æhm, det bliver du nok nødt til lige i dette tilfælde… Ereolen ligger jo på nettet.

Ældre låner: Det er ikke retfærdigt for alle os ældre. Når vi nu bare gerne vil låne bøger fra ereolen, men ikke vil bruge internettet.

Mig: Må jeg lige spørge: hvordan havde du tænkt dig at læse en bog fra ereolen?

Ældre låner: Fra min tablet. Men der har jeg slået internettet fra. Jeg vil ikke have det.

Mig: Ok, men bøgerne kan ikke komme ned på din tablet, hvis den ikke har adgang til internettet. Der er ikke rigtig andre måder.

Ældre låner: Mine børn har sagt, at de ville hjælpe mig med det.

Mig: Så vil jeg foreslå, at du beder dine børn om at downloade ereolen’s app og lægge den på din tablet. Så skal du bare gå ind derfra.

Ældre låner: Så hvis de henter app’en til mig, så kan jeg læse ereolens bøger?

Mig: Just præcis

Ældre låner: Og så behøver jeg ikke at bøvle med internettet?

Mig: Niks. Det overlader vi til dine børn.

Ældre låner: Mange tak skal du have. Jeg kan ikke finde ud af internettet, så det er godt jeg slipper!