Låner *vedkommende mumlede, så jeg måtte gætte mig til en del*: Jeg ved ikke lige hvor… Jeg tænkte… Der er en dansk forfatter, som har skrevet en bog. Det er en dansker. Forfatteren. En krimi. Som er skrevet af en dansk forfatter. Siger det dig noget?
Mig: Jeg skal nok have lidt mere at vide. Har du et navn? Eller en titel?
Låner: Der er vist én, der hedder Ditte. Eller Gitte måske? Og den foregår i Århus, tror jeg, eller var det Aalborg? Måske hed hun Lone? Det er sådan en krimiserie. Med flere bind. Tror jeg.
Mig *søger på alle mulige kombinationer*: Hmm, jeg finder ikke rigtig noget…
Låner: Der var noget med en prinsesse. Måske. Eller en prostitueret? Og en detektiv. Eller sådan en politidame.
Mig *søger desperat på en kombination af ‘prinsesse’ og ‘krimi’: Kan det være Sara Blædels ‘Kald mig prinsesse’? Det er anden del i en serie om en kriminalassistent, der hedder Louise Rick. Men den foregår i København. *Jeg fortæller lidt om hvad den handler om*
Låner: Ja! Ja, det er den! Sara! København. Det er den!